• Det er vigtigt at være i et miljø, hvor du trives, og hvor du trives med det, du laver.



    Tina Holm Røgen
    Partner, PwC

“Det er vigtigt at være i et miljø, hvor du trives, og hvor du trives med det, du laver”

Tina Holm Røgen
Partner, PwC

 

Karriere i en tempofyldt kultur

Det er tempofyldt at være Partner hos PwC, men det passer perfekt til Tina Holm Røgen. Hun bliver motiveret af at arbejde i en kultur, hvor dagene aldrig er ens, og hvor hver dag byder på nye spændende problemstillinger.

Det giver Tina faglig inspiration og energi til livet at samarbejde med kolleger med forskellige profiler og specialiserede kompetencer. Hun ser forskelligheder som en styrke, der bidrager til et dynamisk og attraktivt arbejdsmiljø. Derfor er det også en skam, når eksempelvis kvinderne forlader branchen. 

”Kvinder bør generelt være bedre til at tro på sig selv og markere sig, og når jeg ser på mit team, er jeg meget opmærksom på de forskelle, der gør sig gældende. Men det handler jo i øvrigt ikke kun om køn – alle er forskellige og har forskellige behov, mål og værdier.”

Nogle brancher er mere udfordrede end andre med hensyn til at holde på de kvindelige talenter. En af dem er revisionsbranchen. Det er ærgerligt, synes Tina Holm Røgen.

”Det er vigtigt, at vi opnår det fulde potentiale af talentmassen, herunder også kvinderne, for de har meget at byde ind med – også på ledelsesplan. Målet om at blive partner har ikke i sig selv været en ufravigelig ambition for mig, men en naturlig følge af at være ambitiøs og passioneret omkring mit arbejde.”

Skatteretlig profil

Som ung tænkte Tina, at hun skulle være efterforsker ved politiet, og ønsket om at opnå retfærdighed ledte hende i retning af jura. Under studiet blev interessen for strafferet erstattet af skatteret, og de mere økonomiske og erhvervsretlige fag, der i dag er blevet hendes arbejdsfaglige profil.

”Det er det daglige arbejde med at rådgive og skabe værdi for vores kunder, som driver mig, og det er der en stor tilfredsstillelse i. Det er samtidig vigtigt for mig at kunne drive mit team, for succes skaber man sammen. Derfor har jeg også et stort fokus på som leder at skabe et attraktivt fællesskab, hvor medarbejderne trives og hele tiden har mulighed for at udvikle sig både på det personlige og faglige plan”. 

Interesse er drivkraften bag alt, så dén er vigtigst. Men det er også vigtigt at være åben. Der er så mange veje at gå i dag, og det afgørende er at kunne omsætte og kombinere sin faglighed og personlighed til noget brugbart.”

Tina Holm RøgenPartner, PwC

Alt har sin tid

Der er ikke specifikke uddannelser, Tina hverken vil til- eller fraråde – det handler om at finde det, man brænder for.

”Interesse er drivkraften bag alt, så dén er vigtigst. Men det er også vigtigt at være åben. Der er så mange veje at gå i dag, og det afgørende er at kunne omsætte og kombinere sin faglighed og personlighed til noget brugbart.”

”Min mor troede, der var for meget krudt i mig til at gennemføre en universitetsuddannelse, men det gik jo fint. Det er bare hverken status eller økonomi, der skal afgøre ens vej, for så bliver det for surt. Det er vigtigt at være i et miljø, hvor du trives, og hvor du trives med det, du laver.”

Tina er endnu i starten af sin karriere og vild med det høje tempo. Men alt har sin tid og hvem ved, hvad fremtiden vil bringe. Efter en varm og rolig ferie i Milano kan Tina godt drømme om at have en lille cafe, hvor hun serverer kaffe og sludrer med stamgæsterne. Bare ikke endnu.

FAKTABOKS

Navn:Tina Holm Røgen
Alder:37 år (f. 1981)
Uddannelse:Cand. jur.
Titel:Partner
Virksomhed:PwC
Børn:To bonussønner på 14 og 16 år
Civilstatus:Bor sammen med sin kæreste
Fun fact:Elsker bløde strikketrøjer, nye løbesko og friskbagt brød - gerne hjemmelavet