Irene Peschel - Lead The Future
At bryde med status quo kan opfattes som et risikabelt valg, men vi undervurderer, hvor risikabelt det er at forblive i status quo.
Irene Peschel
Engagement Manager
McKinsey & Co.

Facts

Hvordan er du nået til der, hvor du er i din karriere i dag?

Jeg voksede op tæt på Frankfurt, og da min familie ofte blev påvirket af politiske ændringer, besluttede jeg mig for at studere statsvidenskab. Jeg var overbevist om, at en diplomatisk karriere kunne være interessant, så derfor gennemførte jeg et praktikophold hos den tyske ambassade i Moskva. Det var en god oplevelse, men på det tidspunkt i mit liv var det alligevel ikke den vej, jeg kunne forestille mig at gå.

Derfor besluttede jeg efter mine bacheloruddannelser, at prøve mig selv af inden for IT-branchen. Jeg fik et job hos Hewlett Packard, og flyttede derfor til Barcelona. Jeg satte stor pris på den strukturerede, og meget resultatorienterede måde at arbejde på. Desuden nød jeg også selve byen og den gode mad. Efter et stykke tid blev jeg af min mor opmuntret til at tage en kandidatgrad. Den afsluttede jeg også i Barcelona, inden jeg vendte hjem til Tyskland.

Da jeg kom tilbage til Tyskland, begyndte jeg at søge efter et fast job igen. Min søgning koncentrerede sig omkring startups samt bank- og rådgivningsvirksomhed. Da miljøet i startups og investeringsbankverdenen ikke levede op til mine forventninger, blev jeg for 6 år siden ansat hos McKinsey. Det skete hovedsagelig fordi jeg efter et event blev kontaktet af en kvindelig konsulent, som jeg fandt sympatisk og kompetent. Men også fordi jeg i firmaets regi ville kunne opleve forskellige sektorer, lande og karrieremuligheder.

Efter 6 år har jeg nu fundet mig tilrette med at arbejde i banksektoren. Jeg er tilknyttet kontoret i København, hvor jeg arbejder med forskellige opgaver af digital, strategisk og økonomisk karakter som Engagement Manager (projektleder). Indtil videre har jeg befundet mig bedre og bedre i hver ny rolle, og det holder mig motiveret.

Hvilke karriereråd ville du give til én, der befinder sig i begyndelsen af karrieren?

For det første, skal du lære at have en anden tilgang til det at tage chancer: At bryde med status quo kan “føles” mere risikabelt, end at forblive i din komfortzone, men det er ikke altid rigtigt. Der er omkostninger forbundet med at blive, hvor du er – du kan fx gå glip af store muligheder – og da det ikke fremstår så tydeligt, kan man let overse det. Jeg tror, at min flytning til København er et godt eksempel.

For det andet, bør du være mere indstillet på at bryde med det traditionelle, og føle dig tryg ved at “være uden for komfortzonen”. Når du er uden for din komfortzone, er der altid nye ting, du har brug for at tilegne dig. Men jo tidligere du eksponerer dig for disse udfordringer, og lærer de dertil knyttede færdigheder, desto bedre. Her er det vigtigt at huske på, at det man umiddelbart ikke har lyst til nogle gange, er dét man mest har brug for. For at opnå personlig udvikling, er det nødvendigt at bevæge sig ind på områder, der traditionelt ikke lige er “dig”. Tidligere tænkte jeg fx altid, at mindfulness og meditation ikke ville være noget for mig. Men nu ved jeg, at det er lige nøjagtigt det, jeg har brug for – og det i særlig grad. 

Som det sidste bør du, både på det personlige og professionelle plan, være meget opmærksom på, hvem du lader være en del af dit liv: De mennesker, du vælger at have omkring dig, skal være der på grund af deres kærlighed til dig, samt deres engagement og gode intentioner på dine vegne, alt andet er ikke så vigtigt – dette vil få stor indflydelse på din lykkefølelse i livet.

Hvem har været dit forbillede?

Min mor og min søster har været meget stærke kvindelige forbilleder for mig. Fx har min mor altid sagt, at alt er muligt, og hvis det ikke sker i dag, så sker det i morgen – jeg skulle bare være udholdende og ikke bekymre mig om ”hvordan” og ”hvorfor”. Hun er meget kreativ, når ting skal gennemføres, og har de skøreste ideer. Jeg kalder hende for min kvindelige ‘MacGyver’ – hun finder altid en løsning, og der er ikke ret meget, som hun ikke kan løse.

Hvilke egenskaber har hjulpet dig med at nå til det sted, du er i din karriere i dag?

Jeg kommer ikke fra en familie af perfektionister, men vi har lært at få det bedste ud af enhver situation. Det er meget tilfredsstillende, når du er i stand til at finde kreative løsninger på vanskelige problemer. Jeg ved, at jeg kan improvisere, og finde en løsning. Dette giver mig mulighed for at efterstræbe de ting, jeg sætter pris på. Som piger og kvinder er vi opdraget til at stræbe mod at være “perfekte” – og det kan begrænse din egen udvikling. Det er vigtigt at have indstillingen og tilliden til, at alt finder sin rette løsning, selvom du tager chancer.

Hvad skal en ambitiøs ung kvinde være særlig opmærksom på?

En kvindelig partner i firmaet (som er et stort forbillede for mig) gav mig et godt råd: Dit vigtigste karrierevalg er hverken sektoren eller jobbet, men din kæreste. Hun havde set mange kvinder med et kæmpe potentiale, der ikke førte det ud i livet, fordi de var bange for at overskygge deres partnere. Enten har du en partner, der er fuldstændig anderledes, men som er glad på dine vegne, eller så har du en, som er nøjagtig som dig selv, der forstår din situation. Vælger du noget andet vil det meget sandsynligt få en ulykkelig udgang.

Hvorfor er der blandt de mest talentfulde, der står på spring til at træde ind i virksomhedernes ledelse, stadig et undertal af kvinder?

Det er ikke fordi, at kvinder ikke ønsker toplederstillinger, det er pga. de høje omkostninger, der er forbundet med at nå dertil. Efter min opfattelse er det ikke et spørgsmål om, hvor meget du ønsker det. Derimod er det et spørgsmål om, hvor meget andre/samfundet tillader, at du går efter det.

Inden jeg arbejdede for McKinsey, var jeg ansat i en banks arbitrageafdeling, hvor miljøet havde et meget maskulint præg. Jeg modtog konstant feedback om, at jeg ikke var påtrængende nok, hvilket skete lige indtil en dag, hvor jeg besluttede mig for at vise, at jeg kunne være påtrængende. Der rejste jeg mig, og råbte til en kollega i den anden ende af lokalet, at vedkommende skulle tage telefonen. Jeg forventede en positiv respons på, at jeg havde fulgt deres råd, men i stedet blev der stillet spørgsmålstegn ved, om det var i orden at en yngre kvinde råbte på den måde. På den ene side bliver du straffet for ikke at leve op til forventningerne, og på den anden side bliver du kritiseret for ikke at leve op til deres opfattelse af, hvad en “ordentlig kvinde” er. I sådan en situation er der ingen positiv udgang, og jeg ser desværre rimelig tit denne form for dobbeltmoral. 

Hvad er godt lederskab efter din opfattelse?

Der er ikke noget lederskab, hvis der ikke er nogen at lede. I stedet for udelukkende at “tænke lederskab”, så mener jeg, at en god leder defineres af en dyb og omsorgsfuld forståelse for vedkommendes team, og ved at tage sig tid til at forstå intentionen bag medarbejderens præsentation, for at finde ud af, hvad de egentlig vil. Det er meget let for seniorledere at afvise en god idé, der er dårligt præsenteret af en yngre medarbejder. For mig er det vigtigt, at ledere har viljen og ydmygheden til at ville sætte sig ind i og forstå en idé, der måske ville kunne have været fremlagt bedre.

Du kan ikke opnå resultater, hvis du ikke leder teamet. Det er ikke et “enten… eller…”, det er et “og”.